Yngste afdeling i front i Vækstmatchen

Skrevet den 15. feb, 2012 af i Nationalt, Vækstmatchen

Januar var en hektisk måned i JCI, med omkring 50 generalforsamlinger der skulle løbe af stablen. Handlingsplaner og budgetter er udarbejdet, og der er sat mål for året. Tre afdelinger havde lidt mere at se til end resten, idet de er deltagere i JCI Danmarks Vækstmatch 2012. De skulle således også i januar udarbejde detaljerede planer for året membership-arbejde, planer der nu er blevet evalueret af en særlig nedsat bedømmelseskomité. Afdelingerne dyster om at være bedst til membership-arbejdet, og er samtidigt rollemodeller for alle JCI afdelinger i det danske netværk.

Points for ambitionsniveau

Den glade Membership-formand, Jesper Pedersen (med flasken) med sin Local President samt Membership-teamet blev overrasket og trukket i gule føretrøjer af Nationalpræsident Søren Greve Olensen (th) og Membership Director Jon Kjær Nielsen.

31. januar var deadline, og afdelingerne brugte tiden frem til sidste aften. Planerne fra JCI Slagelse, JCI Wonderful Copenhagen og JCI Vejle blev modtaget, og dommerudvalget har voteret. Med en smal margin er sejren gået til JCI Wonderful Copenhagen, konkurrencens mellemstore afdeling. Med kun 11 år på bagen er det også den yngste afdeling.

Opløbet var tæt, og JCI Wonderful Copenhagen vinder smalt med lidt flere points i kategorierne “Ambitiøs plan med realistiske mål”og “Kreativitet, nytænkning og vanebrud”. Det med det ambitiøse var vigtigt for at score mange points, men det er samtidigt et tveægget sværd. Det kan nemlig give bagslag i pointgivningen i de senere runder hvis ikke afdelingen formår at leve op til egne mål. I første runde var der points for planen, mens der i de følgende runder er fokus på resultater set i forhold til planen.

Du kan læse mere om JCI Wonderful Copenhagens planer, og se et indslag fra kåringen, i artiklen En Wonderful gæsteoplevelse.

Nytænkning i en dynamisk afdeling

Dommerkomitéen består af de nuværende formænd fra JCI Herning og JCI Aalborghus, en tidligere Nationalpræsident fra JCI Ribe (Henning Lyager, 2007) samt René Bysted fra JCI Silkeborg – det eneste nuværende medlem der har to succesfulde afdelingsopstarter i bagagen. Rene har således har således spillet en afgørende rolle i opstarten af både JCI Ikast og JCI Skanderborg.

Dommerne er imponerede over alle handlingsplanerne, og siger om videren fra JCI Wonderful Copenhagen: “Planen er nytænkende og kreativ med Google Adds, video, sociale medier og buddy-ordning – og man husker at evaluere. Der ligger et godt program for gæsterne, når de er inde i folden –  må være en fed afdeling at være gæst i, hvor man må føle sig meget velkommen og aktiveret. Planen kræver involvering af mange medlemmer”.

I alt fik JCI Wonderful Copenhagen 66 points af 100 mulige, mens JCI Vejle kommer ind på en andenplads med 59 points, med JCI Slagelse lige i hælene med 57 point. Hos JCI Vejle lægger dommerne særligt vægt på afdelingens fokus på aktiv fastholdelse af medlemmer, på at sikre stor opbakning til kongresser, og godt brug af JCI trænere til introduktionsarrangementer. JCI Vejle er Danmarks pt. største afdeling, men dommerne savner dog konkrete mål for vækst, ligesom økonomien ved membership-arbejdet ikke er så grundigt beskrevet.

Nødvendig vækst

JCI Slagelse har som en lille afdeling valgt at involvere hele afdelingen i vækst-projektet. Afdelingen har kun 12 medlemmer, og de fire er dybt involveret i af starte JCI Sorø, hvortil de også forventes at flytte. Fysisk bor alle fire nemlig i Sorø, og opstartsprojektet har den fulde opbakning fra JCI Slagelse. Vækst er derfor kritisk for JCI Slagelses fortsatte eksistens, og det formulerede mål på 10 nye er både ambitiøst og nødvendigt, hvilket dommerne bemærker.

I den kommende tid vil du her på JCInyt kunne læse beskrivelser af alle tre afdelinger med en nærmere gennemgang af deres planer. Første artikel kigger nærmere på rundens vinder, JCI Wonderful Copenhagen, der her til aften blev hyldet med manér af JCI Danmarks Nationalpræsident Søren Greve Olesen. Søren var kørt fra Sydjylland for overrække den gule føretrøje. Læs artiklen og se video fra begivenheden her.

Af Jon Kjær Nielsen, Membership Director og ansvarlig for Vækstmatchen

4 Svar til “Yngste afdeling i front i Vækstmatchen”

  1. Det er fantastisk at se det store engagement fra afdelingerne, plus den enorme interesse fra de øvrige afdelinger om Vækstmatchen!
    Vi glæder os til at se en af de tre afdelinger på scenen til kåring af 2. rundens vinder på FK!

    De bedste hilsner
    Christian Anders Jørgensen, Membership Director 2012 (Og jæp – vi er to Membership directors ;-) … Jon og jeg spiller bold sammen i år)

    Reply to this comment

Trackbacks/Pingbacks

  1. En Wonderful gæsteoplevelse | JCI Nyt - JCI Netværk - februar 18, 2012

    [...] Du kan læse mere om udnævnelsen der fandt sted den 15. februar i artiklen Yngste afdeling i front i Vækstmatchen. [...]

  2. JCI Wonderful Copenhagen - En vækst afdeling i København | JCI Wonderful Copenhagen - februar 19, 2012

    [...] … Læs hele artiklen her. [...]

  3. Vækstmatchen skal vindes! | JCI Wonderful Copenhagen - maj 9, 2012

    [...] Yngste afdeling i front (om vores føring) [...]

Svar